Kom med til (tartelet)fest!

dato

Vejle Kommune fejrer igen i år fællesskaberne med en tarteletfest som en del af Danmark Spiser Sammen i uge 45.

Sidste år blev der afholdt ti tarteletfester i Vejle, Jelling, Børkop og Smidstrup, og i år gentages successen.

Frivillige, foreninger og andre aktører står bag festerne, hvor de serverer tarteletter og inviterer til gode samtaler mellem naboer. Formålet er at åbne deres fællesskab for alle medborgere.

Så hvis du har lyst til at spise tarteletter og møde nye mennesker, er tarteletfesten en oplagt mulighed.

Du kan finde mere information om tarteletfesten på www.aktivsammen.vejle.dk/tarteletfest.


https://www.vejle.dk/om-kommunen/nyt-og-presse/nyheder/kom-med-til-tartelet-fest/
Kilde: Vejle Kommune