BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og brænder du for et meningsgivende job med fokus på kvalitet, faglig udvikling, omsorg, pleje og behandling?
Så har vi en attraktiv stilling ledigt til DIG
Om jobbet
Vi søger en ny kollega til en fast stilling i aftenvagt. Stillingen er på 30 timer pr. uge med mulighed for flere timer, efter ønske. Der arbejdes, i et 5/2 rul med vagter hver 2. weekend. Vi ønsker stillingen besat fra den 1. august 2023.
Uddannelse som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper er en forudsætning for arbejdet.
På Højagercenteret, er vores målsætning, "at livet som beboer, skal være værd at leve". Derfor medinddrager vi beboerne så meget som muligt i de daglige aktiviteter og arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang. Det er vigtigt, at vores nye kollega har lyst og evnen til at arbejde i en boenhed, hvor samvær og fællesskab er afgørende for beboernes trivsel, lige såvel som personlig pleje, omsorg og behandling er det.
Som kollega i aftenvagt vil du primært blive tilknyttet en boenhed, men vil derudover også skulle varetage opgaver på tværs i huset, fordi vi vægter det gode samarbejde højt. Det betyder, at vi hjælper hinanden med opgaverne. Derfor er dine evner til samarbejde på tværs, fleksibilitet og stabilitet helt afgørende for beboere og kollegers trivsel. Vi sikrer, at du får en grundig introduktion, tilpasset dine behov for læring.
Din faglighed
Vi arbejder målrettet med kompetenceskemaer og har den grundholdning, at viden og kunnen gør en positiv forskel.
Derfor fokuserer vi bl.a. på kompetenceløft, og du tilbydes at indgå i de løbende undervisnings-seancer, der udbydes. Vores mål er at skabe rammer, så alle ansatte har et godt fagligt ståsted for derved at sikre, at beboerne modtager den pleje, som de har behov for både fagligt og menneskeligt.
Vi vægter den gode dialog, hvor kontakt til pårørende samt sparring af kolleger er en forudsætning.
Det gode arbejdsmiljø
Din kommende nye arbejdsplads, Højagercenteret, er en rigtig god arbejdsplads, hvor vi er en sammensætning af: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, samt terapeuter og servicepersonale, som alle vil det gode samarbejde i hverdagen. Uanset faglighed, så arbejder vi alle målrettet med "At livet som beboer, skal være værd at leve". Vi ønsker at skabe rammer for det gode liv.
Vi har god faglig sparring med kolleger, sygeplejerskerne og lægerne. Ledelsen vægter medinddragelse og ønsker at give en følelses af at blive lyttet til.
Det er helt afgørende for os, at vi trives på arbejdet og med opgaverne vi løser.
Derfor har vi i arbejdsmiljøgruppen i samarbejde med kolleger udarbejdet klare retningslinjer for prioritering af arbejdsopgaver, hvis aftenen ikke forløber helt som forventet. Vi hjælper hinanden på tværs og sikrer via koordinering, at opgaver fordeles ligeligt.
Vores forventninger
Vi har brug for kolleger, som har empati, er stabile og fleksible og tydeligt viser disse egenskaber.
Du skal ikke være bange for at være ny her, vi arbejder målrettet for at tage godt imod nye kolleger. Plejecentret ledes ud fra værdier om omsorg, nærvær, tillid og dialog, og vi gør os umage for at leve op til de værdier. Vi forventer, at nye kolleger forstår at arbejde ud fra samme værdier.
Vi ønsker os kolleger, som vægter kvalitet og faglighed i arbejdet, som har ambitioner og ønsker at gøre en forskel.
Kolleger, som bidrager aktivt og spreder smil, engagement og optimisme.
Om os
Højagercenteret ligger i Jelling. Plejecentret består af 48 lejligheder, hvoraf 3 er midlertidige boliger fordelt på 4 enheder. Foruden dette, er der et seniorhus og et aktivitetshus med fælles faciliteter. Vi arbejder ud fra principperne for leve-/bomiljøet, hvor dagligdagsopgaver indgår som en del af hverdagens aktiviteter samt efter værdierne i Eden Konceptet hvor hjemlighed og medinddragelse er centrale værdier.
Beboerne er meget forskellige og stiller meget forskellige krav til vores viden og faglighed. Dagligdagen er derfor udfordrende og afvekslende.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.
Flere oplysninger
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte centerleder Ida Fjendsbo Kornerup idfko@vejle.dk eller ass. centerleder Mette Munkholm, mebvm@vejle.dk
Du kan læse mere om os på https://hoejagercentret.vejle.dk/
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 19. juni 2023.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=27bcef60)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Ringvejen, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=27bcef60&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839507